Ernæring?
En Glen spiser meget, nok mere end man umiddelbart ville tro og det er vigtigt at man giver den et godt foder så den udvikler sig korrekt.
Hvis du køber en hvalp hos en god opdrætter, vil du få alt at vide om fodring og kommer du er i tvivl bør du altid tage en snak med din opdrætter.
Hvor meget de skal have at spise afhænger af den enkelte hund, for det er ligesom med os mennesker, der finders forskellige kalorieforbrændere, så hold øje med om din hund f.eks. er for tyk eller tynd.
Og husk en hund skal fodres, ikke fedes og forkæles.
Heldigvis kan man i dag købe færdige fuldfoderprodukter, som med fordel kan gives. De indeholder alle de forskellige vitaminer, mineraler og sporestoffer i de rigtige forhold, som vores hunde har brug for og dermed sikre du, at den ikke kommer i underskud af disse vigtige næringsstoffer. Endvidere er et godt foder med til at styrke hundens immunforsvar og derigennem forebygges sygdom.
Det er allerede fra hvalpestadiet, man skal bestræbe sig på at foderet korrekt, da dette er med til at sikre det færdige resultat (den voksne hund).
Der findes fodre til de forskellige alders- og udviklings- stadierne, dette er med til at sikre, at de får opfyldt de særlige behov, de har på det pågældende tidspunkt. Der er stor forskel på, om det er en hvalp eller en gammel hund. Hvalpen har brug for et fodre, der er specielt udviklet til at vokse på, den voksne/gamle har brug vedligeholdelse.
Det er vigtigt at følge de anbefalinger kennelen giver med hensyn til valg af foder, da de har den største erfaring.